Ofte Stillede Spørgsmål

Vi hjælper gerne med dit spørgsmål - men måske du kan være heldig at finde svaret her? Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte os på telefon +45 63 40 01 24 eller e-mail contact@brew-company.com. Vi har åbent alle hverdage mellem 8.00-16.00.

Bestilling

Har jeg mulighed for at vælge en anden leveringsadresse end min egen?

Ja, du kan sagtens vælge en anden leveringsadresse end din egen. Ofte bliver vores produkter købt som gaver, og derfor er der også rigtig mange, der vælger at sende pakken direkte til modtager.

Min bestilling er en gave, kan jeg tilføje et kort?

Det er desværre ikke muligt at tilføje et kort på nuværende tidspunkt. Det er noget, vi har i støbeskeen, så du kan snart glæde dig.

Varen jeg gerne vil have er udsolgt – får I flere af den?

Vores maskiner kører med fuld fart og der produceres hele tiden produkter. Den udsolgte vare kan derfor meget hurtigt komme på lager igen. Dog kan der godt være tale om udgåede varer. Eksempelvis er alle vores kaffer single estate. Det vil sige at vi er afhængige af hvorvidt høsten har været god på de forskellige kaffegårde. Hvis du er i tvivl eller vil høre status på et bestemt produkt, så kontakt os endelig på email contact@brew-company.com.

Kan jeg ændre i min ordre?

Indimellem kan det godt gå lidt for hurtigt, når man køber på internettet. Du kan derfor altid annullere eller ændre din ordre, så længe den ikke er blevet overleveret til fragtfirmaet. Derfor er det vigtigt, at du kontakter os så snart du opdager fejlen. Kontakt os på telefon +45 63 40 01 24 eller email contact@brew-company.com. Skulle det ske, at vi alligevel får afsendt din ordre til trods for, at du har efterspurgt at annullere den, så kan du altid nægte at afhente den, hvorefter den vil blive sendt retur til os.

Hvor kan jeg finde mere information om en vare?

Har du brug for mere information om en vare er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os på telefon +45 63 40 01 24 eller email contact@brew-company.com. Du kan også finde vores Facebook side her, hvor du har mulighed for at sende os en besked.

Hvornår trækker I pengene?

Vi trækker først betalingen fra det benyttet kort, når din ordre gøres klar til afsendelse fra vores lager. Vi modtager online betalinger med Dankort, Visa/Dankort, Visa, Mastercard, Mobilepay Online, Maestro, Paypal.

Jeg har aldrig modtaget en ordrebekræftelse?

Nogle udbydere fanger desværre vores mails i deres spam-filter. Tjek derfor gerne om vores ordrebekræftelse er havnet der. Hvis det ikke er tilfældet, så kontakt os endelig på telefon +45 63 40 01 24 eller email contact@brew-company.com.

Levering

Hvad er prisen for levering?

Vores fragtpriser bliver beregnet ud fra vægt og ud fra destinationsland. I Danmark starter priserne på 35 kr, og ved køb for mere end 350 kr er fragten gratis ved levering i Danmark.

Hvor lang er leveringstiden?

Alle ordrer afsendes fra dag til dag, såfremt de er på lager. Vores leveringstid afhænger dog af hvilket land pakken skal sendes til. Ved levering i Danmark har vi en leveringstid på 1-3 dage. For levering i udlandet er leveringstiden 4-5 hverdage afhængigt af det specifikke land, pakken skal sendes til. Såfremt der går mere end 3 dage fra ordren er afsendt til du har modtaget den, så er du velkommen til at kontakte os på telefon +45 63 40 01 24 eller email contact@brew-company.com.

Hvilke lande leverer I til?

På vores hjemmeside kan vi levere varer til følgende lande: Andorra, Belgien, Bulgarien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Færøerne, Gibraltar, Grækenland, Grønland, Holland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxemburg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Rumænien,, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. Mangler du et land på listen, så giv os endelig besked, og så vil vi se, hvad vi kan gøre.

Kan jeg afhente min pakke på jeres adresse?

Som udgangspunkt er det desværre ikke muligt at afhente din pakke på vores adresse.

Kan jeg tracke/følge min ordre?

Du vil altid modtage et Track & Trace nummer, så du kan følge din pakke fra vores lager og hjem til dig. Nummeret for du tilsendt på mail så snart pakken er afsendt. Bemærk dog, at der kan være en forsinkelse på registreringen i Track & Trace.

Hvorfor har jeg ikke modtaget min vare endnu?

Hvis leveringstiden er overskrevet og du hverken har modtaget dit Track & Trace nummer eller hørt fra os i forbindelse med din ordre, så er der højst sandsynligt sket et fejl. Du kan kontakte os på telefon +45 63 40 01 24 eller email contact@brew-company.com.

Fortrydelse og reklamation

Hvad er mine muligheder for fortrydelsesret?

Da vi sælger fødevarer, er det desværre ikke muligt at gøre brug af fortrydelsesret på vores produkter. I henhold til forbrugerlover tager vi kun imod returvarer, når der er tale om reklamation.

Hvad gør jeg, hvis jeg får et produkt, der har fejl og mangler ved levering?

Der gives 2 års reklamationsret på produkter i henhold til den danske købelov. Reklamationsretten gælder for fejl i materiale og fabrikation og frafalder ved forkert eller ualmindelig betjening af produktet. Reklamation vedr. fejl og mangler skal meddeles til os på email contact@brew-company.com inden for 2 måneder efter varens modtagelse. 
Vi dækker naturligvis returneringsomkostningerne i rimeligt omfang.

Hvad gør jeg, hvis der mangler en vare i min ordre?

Hvis du mangler et produkt i din ordre, skal du hurtigst muligt kontakte os på telefon +45 63 40 01 24 eller email contact@brew-company.com.

Hvor skal jeg sende mine returvarer hen?

Varen skal sendes retur i original emballage til The Brew Company A/S, Kasmosevej 3, 5500 Middelfart. Husk at gøre opmærksom på dit ønske om brug af reklamationsret på email contact@brew-company.com inden varen sendes retur. Vi dækker naturligvis returneringsomkostningerne i rimeligt omfang.

Andre spørgsmål?

Kan jeg købe produkterne i en fysisk butik?

Vi har en række forhandlere, som sælger vores produkter i fysiske butikker. Vil du gerne vide, hvor du kan finde en butik i dit område, så kontakt os på e-mail contact@brew-company.com.

Hvordan bliver jeg forhandler af jeres produkter?

Hvis du godt kunne tænke dig at blive forhandler af vores produkter, så skal du kontakt os på contact@brew-company.com.

Hvad er størrelsen på en enkelt brygger?

Vi har designet vores bryggere til at gøre det så nemt som muligt at rejse med dem. Både kaffebryggeren, tebryggeren og urtebryggeren er lidt mindre end størrelsen af et A5 papir med dimensioner på 190x175x10 mm.

Findes jeres kaffe i en koffeinfri udgave?

I øjeblikket tilbyder vi ikke koffeinfri kaffe. Lad os vide, om dette er noget, du ville være interesseret i - for så vil vi måske tilføje det til vores sortiment i fremtiden.

Hvordan genbruger jeg min brygger?

Bæredygtighed er meget vigtigt for os, og derfor har vi designet bryggerne på en måde, der gør dem genanvendelige. For at genbruge kaffebryggeren skal du blot tømme den brugte kaffegrums ud efter første brug, skylle posen og fylde den med dine egne kaffe. Kaffebryggeren kan genanvendes mange gange, men det er vigtigt at undgå at gøre det ydre kraftpapir vådt. Tebryggeren og urtebryggeren kan genbruges på samme måde. Vores te- og urteblandinger er dog så smagfulde, at du faktisk kan brygge på samme te 2-3 gange, før du tømmer og renser posen.

Hvad med miljøet?

Vi arbejder altid på at blive mere socialt ansvarlige, og derfor arbejder vi i øjeblikket på nogle bæredygtighedsinitiativer. Vi glæder os til at dele dette med dig, når vi har det hele på plads.

Bryggerne er lavet af miljøvenligt kraftpapir, en meget tynd plastforing og en hældetud i plastic. Valget af materiale kan sammenlignes med en mælkekarton, og bortskaffelse af materialet bør ske på samme måde.