Vores Historie
The Brew Companys historie går helt tilbage til en eftermiddag i 2002, hvor Ulrik Skovgaard Rasmussen løb tør for kaffefiltre, og følte sig nødsaget til at brygge kaffen i et tefilter. Det satte tankerne i gang og hurtigt derefter var kaffebryggeren født. I 2013 kom tebryggeren til og dette koncept blev videreudviklet med urtebryggeren, der så dagens lys i 2017.

Vi har formået at opfinde et ekstraordinært kaffe- og tekoncept, der brygger fantastisk kaffe og te. Udover en bred anerkendelse for det flotte og innovative design, har vores bryggere nemlig også modtaget adskillige priser for den gode smag. Fælles for vores tre brands er nemlig en ekstraordinær kvalitet og et innovativt koncept, hvor vi har nytænkt måden, hvorpå vi drikker kaffe og te.

Vi behandler vores råvarer med den største respekt og kærlighed, da vi mener, at det giver det bedste produkt. Kaffen er økologisk, fairtrade og single estate specialkaffe, som betyder, at du altid ved lige præcis, hvor din kaffe kommer fra. Vores tebryggere og urtebryggere består af rigtige ingredienser. Vi bruger stykker af frugt, urter, grønsager, krydderier og (selvfølgelig) te til at skabe den ekstraordinære smag.